Weekendavisen | 05.02.2016 | | Sektion: Kultur Side 18 | 770 ord | Artikel-id: e58aa8a0 |  Original artikel

(…) Aarhus Jazz Orchestra gendigter Stravinskij med spilleglæde – Rewrite er en milepæl i dansk jazz.

(…)
AARHUS Jazz Orchestra hed oprindelig Klüvers Big Band. Men da stifteren Jens Klüver trådte tilbage, blev orkestret i 2012 overtaget af Lars Møller, der fejrer triumfer med ReWrite of Spring. Titlen er en spøjs variation af Stravinskijs Rite of Spring, bedre kendt som Sacre du Printemps, der vakte skandale og optøjer ved uropførelsen i Paris 1913.

Stravinskij skrev musikken til en ballet om et »forårsoffer« : ifølge et hedensk ritual skal en jomfru danse sig til døde for at byde det nye forår velkommen.

Og at værket netop omsættes til jazz, er helt i Stravinskijs ånd. Mange jazzmusikere beundrede ham, ikke mindst Charlie Parker – og beundringen var gengældt. Stravinskij hørte i 1950 Parker på Birdland, og det fortælles, at da Parker øjnede ham blandt publikum, bød han Stravinskij velkommen med et lynhurtigt citat fra hans Ildfuglen i sine improvisationer.

Sådan! ReWrite er baseret på temaer fra Sacre, som jazzskribenten Christian Munch-Hansen gør nærmere rede for i sit fremragende cover-essay.

Lars Møllers arrangementer er præget af en kontrolleret voldsomhed og en formidabel spilleglæde, som sættes i relief af den blændende amerikanske sopransaxofonist David Liebman. Møller studerede oprindelig musik hos Liebman i New York, nu er Liebman kommet til Danmark for at hylde sin tidligere elev, og det gør han med en hjertevarme, som gør denne cd til en milepæl i dansk jazz, måske den bedste orkester-cd siden Palle Mikkelborgs Aura med Miles Davis.

Dertil bidrager også vores egen verdensstjerne, percussionisten Marilyn Mazur, hvis trommesæt her er udvidet med kinesiske gong’er og den afrikanske håndtromme udu. Hun er en forrygende akkompagnatør, der virkelig forstår at spille på sit store udvalg af slagtøj, både som en rullende torden og en øm hvisken.

Lars Møller har efter denne cd forladt Aarhus-orkestret for at hellige sig det københavnske jazzliv. Han vil dog forhåbentlig kunne høres med orkestret igen, idet han nu beklæder stillingen som Composer in Residence.

 

UD af orkestret er vokset den fremragende trompetist Jakob Buchanan, der nu har udgivet Requiem, som også er en orkestral sammensmeltning af jazz og klassisk musik.

Requiem er en katolsk messe for de døde, og Buchanans spil er et studie i skønhed, sådan som han forlener sin ydmyge tone med et tindrende stolt nærvær. Han har allieret sig med guitaristen Jakob Bro og den multikulturelle amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore, der med sin renfærdige stemme giver musikken et let gospel-præg. Jazzmusikerne mestrer den udfordring at give denne elegiske musik en særlig dynamik, sådan som det også kommer til udtryk i Marilyn Mazurs blændende solo. Hun formår den vanskelige kunst at forene det tilbageholdte med det eksplosive.

Musikken rummer passager af stor skønhed, men i det lange løb bliver orkester-og korpassagerne i Carsten Seyer-Hansens direktion nu også lovlig statiske og selvhøjtidelige. Jazzen har jo siden sin fødsel i New Orleans en tradition for at spille begravelsesmusik med en særlig lystighed, og den savner man ærlig talt her.

Kathrine Windfelds Big Band er i øvrigt med til at åbne februars store vinterjazzfestival: i aften, fredag, spiller orkestret i Odense og i morgen i Tåstrup. Også Aarhus Jazz Orchestra turnerer under festivalen og slutter 11. februar i Copenhagen Jazzhouse. Begge orkestre fortjener fuldt hus – og vinterfestivalens spændende program fortjener et nærmere studium.