Aarhus Jazz Orchestra Presents Lars Moller’s ReWrite of Spring, Featuring David Liebman and Marilyn Mazur

By Grego Applegate Edwards

There have been a few jazz rethinkings of Stravinsky’s landmark “Rite of Spring” but none so thoroughly reworked and rethought as Lars Moller’s ReWrite of Spring (DaCapo 8.226117-18) which fills two CDs with a studio version and a live version. The Aarhus Jazz Orchestra plays with a marvelous discipline and artistry under Lars’ conductorship. David Liebman’s soprano and Marilyn Mazur’s percussion take on some prominent roles and they rise to the occasion wonderfully.

17 fine musicians make up the Aarhus outfit. They are put through their paces with great results.

The composition ultimately is the main premise here, understandably. Moller is a jazz composer of genuine talent. Whether you know the original “Rite” like the back of your hand or not much at all, the music speaks for itself here in all its throaty complexity. Those who know the Stravinsky will hear motifs emerging from the carpet of big band sounds and so have an inside track of what Moller is up to. But then the results are so engaging in a modern vein that those with big ears will doubtless not fail to appreciate what is going on regardless.

The live version has a bit more time (ten minutes, to be exact) for solo space that Liebman and Mazur take advantage of with the excellence one expects from them.

In the end the idea of a complete “ReWrite” of the “Rite” is a good one. You in effect get a wholly new, wholly modern jazz oriented work that transposes the excitement of the original to a present-day big band context. Moller knows his band, the instrumentation and the players involved well and scores the music with a post-Evans insight into the varied colors, textures and potential power he has at his disposal.

It is a triumph for all, nearly breathtaking in its strength and breadth, performed with magnificance and filled with compositional brilliance.

Strongly recommended!

LARS MØLLER: REWRITE OF SPRING

Bob Doerschuk

Danish saxophonist Lars Møller’s ReWrite Of Spring is a soaring, sprawling conception, combining exquisite detail with monumental vision. Imposing as it is, one might best approach the album with an open mind, anticipating something awe inspiring, which on reflection is a perfectly valid perspective by which to appreciate any creation, musical or physical.

The first inclination here is to recognize that Møller is a supreme colorist. His command of instrumental combinations is fully evident throughout ReWrite. From the clustered harmonies to the meticulous overlays of woodwinds and brass to his use of the ensemble’s dynamic resources, he seems to draw from the same well that nourished Oliver Nelson’s The Blues And The Abstract Truth. But he goes further down his own path, unleashing a full complement of percussion to enhance rhythmic momentum and to add a little sonic tinsel on quieter passages. To this mix he adds opportunities for improvisation, mostly by saxophonist David Liebman and percussionist Marilyn Mazur.

LARS MØLLER: REWRITE OF SPRING

Karl Ackermann

Weekendavisen | 05.02.2016 | | Sektion: Kultur Side 18 | 770 ord | Artikel-id: e58aa8a0 |  Original artikel

(…) Aarhus Jazz Orchestra gendigter Stravinskij med spilleglæde – Rewrite er en milepæl i dansk jazz.

(…)
AARHUS Jazz Orchestra hed oprindelig Klüvers Big Band. Men da stifteren Jens Klüver trådte tilbage, blev orkestret i 2012 overtaget af Lars Møller, der fejrer triumfer med ReWrite of Spring. Titlen er en spøjs variation af Stravinskijs Rite of Spring, bedre kendt som Sacre du Printemps, der vakte skandale og optøjer ved uropførelsen i Paris 1913.

Stravinskij skrev musikken til en ballet om et »forårsoffer« : ifølge et hedensk ritual skal en jomfru danse sig til døde for at byde det nye forår velkommen.

Og at værket netop omsættes til jazz, er helt i Stravinskijs ånd. Mange jazzmusikere beundrede ham, ikke mindst Charlie Parker – og beundringen var gengældt. Stravinskij hørte i 1950 Parker på Birdland, og det fortælles, at da Parker øjnede ham blandt publikum, bød han Stravinskij velkommen med et lynhurtigt citat fra hans Ildfuglen i sine improvisationer.

Sådan! ReWrite er baseret på temaer fra Sacre, som jazzskribenten Christian Munch-Hansen gør nærmere rede for i sit fremragende cover-essay.

Lars Møllers arrangementer er præget af en kontrolleret voldsomhed og en formidabel spilleglæde, som sættes i relief af den blændende amerikanske sopransaxofonist David Liebman. Møller studerede oprindelig musik hos Liebman i New York, nu er Liebman kommet til Danmark for at hylde sin tidligere elev, og det gør han med en hjertevarme, som gør denne cd til en milepæl i dansk jazz, måske den bedste orkester-cd siden Palle Mikkelborgs Aura med Miles Davis.

Dertil bidrager også vores egen verdensstjerne, percussionisten Marilyn Mazur, hvis trommesæt her er udvidet med kinesiske gong’er og den afrikanske håndtromme udu. Hun er en forrygende akkompagnatør, der virkelig forstår at spille på sit store udvalg af slagtøj, både som en rullende torden og en øm hvisken.

Lars Møller har efter denne cd forladt Aarhus-orkestret for at hellige sig det københavnske jazzliv. Han vil dog forhåbentlig kunne høres med orkestret igen, idet han nu beklæder stillingen som Composer in Residence.

UD af orkestret er vokset den fremragende trompetist Jakob Buchanan, der nu har udgivet Requiem, som også er en orkestral sammensmeltning af jazz og klassisk musik.

Requiem er en katolsk messe for de døde, og Buchanans spil er et studie i skønhed, sådan som han forlener sin ydmyge tone med et tindrende stolt nærvær. Han har allieret sig med guitaristen Jakob Bro og den multikulturelle amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore, der med sin renfærdige stemme giver musikken et let gospel-præg. Jazzmusikerne mestrer den udfordring at give denne elegiske musik en særlig dynamik, sådan som det også kommer til udtryk i Marilyn Mazurs blændende solo. Hun formår den vanskelige kunst at forene det tilbageholdte med det eksplosive.

Musikken rummer passager af stor skønhed, men i det lange løb bliver orkester-og korpassagerne i Carsten Seyer-Hansens direktion nu også lovlig statiske og selvhøjtidelige. Jazzen har jo siden sin fødsel i New Orleans en tradition for at spille begravelsesmusik med en særlig lystighed, og den savner man ærlig talt her.

Kathrine Windfelds Big Band er i øvrigt med til at åbne februars store vinterjazzfestival: i aften, fredag, spiller orkestret i Odense og i morgen i Tåstrup. Også Aarhus Jazz Orchestra turnerer under festivalen og slutter 11. februar i Copenhagen Jazzhouse. Begge orkestre fortjener fuldt hus – og vinterfestivalens spændende program fortjener et nærmere studium.

By Jack Goodstein, October 23 2015

When Igor Stravinsky’s avant-garde orchestral ballet The Rite of Spring made its debut in Paris in 1913, it famously met with a near violent reception from the convention-bound audience. Music lovers they may have been, but music like Stravinsky’s was something new, something beyond their ken. Move ahead a century, and what was once so strange and foreign to the ear seems much less revolutionary.

So if you are expecting something as radical as Stravinsky’s original in a composition billed as a tribute to his masterpiece, Lars Møller’s ReWrite of Spring may be a disappointment. There are jazz artists that would be quite happy to create an audience reaction equal to that of 1913, but not, it seems Møller. Directing the 17-piece Aarhus Jazz Orchestra featuring soloists David Liebman on soprano sax and Marilyn Mazur on percussion, he isn’t out to produce a cutting edge experimental piece. On the other hand, if you’re in the market for an intelligent reimagining of one of the great works of modern classical music, ReWrite of Spring is an album you want to hear.

Take a half hour and listen to the original again or for the first time, and then settle down and listen to what Møller does with it. His inspiration, as he puts it in the extensive liner notes, isn’t in the plot of the ballet but it’s “Stravinsky’s methods and techniques,” ones “that only became clear in the jazz tradition decades later, including working with complex rhythmic and harmonic layers.” His work then is built on musical ideas that have become part of a jazz tradition.

The two-disc set offers a studio version of the composition and a live performance. The studio version is a bit more rigid, the live version more spontaneous, a bit more energetic, but both do justice to Møller’s large-scale ambitions. The live disc includes a highly dramatic musical introduction omitted from the studio take. Both are divided into four parts, opening with “Evocation,” followed by a very short “Interlude.” The second part is called “Spring Square,” and “Procession” concludes the work.

ReWrite of Spring follows in the footsteps of those many large-scale jazz pieces that have moved jazz out of the barroom and into the concert hall.

Today Thomas Michelsen reviews the Rewrite Of Spring album in Danish national newspaper Politiken. 5 out of 6 hearts.

Review by Ole Straarup in Danish Newspaper Stiften.

5 out of 6 stars

The CD release Rewrite Of Spring feat. David Liebman and Marilyn on Dacapo Records reviewed in Danish paper mag ‘Klassisk’ September 2015

transcript of the article:

Jazzkomponisten og saxofonisten Lars Møller har længe haft et godt øje til Igor Strevinskijs musik, herunder ‘Le Secre du Printemps’, som på engelsk hedder ‘The Rite of Spring’ og derfor i Lars Møllers “omskrivning” for bigband og to solister har fået titlen ‘ReWrite of Spring’. Den nye cd indeholder både en studieversion på 33 minutter og en ti minutter længere liveversion, Langt mere end blot en omskrivning er der tale om et selvstændigt og stærkt engagerende værk, og nok dukker der genkendeligt stof fra ‘Sacre’ op til overfladen – melodiske motiver, rytmer og harmonik – men kun indimellem og altid på en måde. så Lars Møller bygger videre på materialet. Forhåndsviden til forlægget er ikke nødvendigt, og byggestenene anvendes intelligent, overraskende og fastholder lytteren med stribevis af cliffhangere.

Som musiker er han en garvet herre med to årtier på bagen med egen kvartet og med at skrive for bigband. ‘ReWrite’ er i omfang hans største værk, og det kører videre i sporet af den mangefarvede tradition fra Gil Evans med at udvide bigbandets instrumentarium, så messingen bliver mindre bastant, tuttiklange føles mere facetterede og de solistiske muligheder forøges væsentligt; for eksempel lyder introen med altfløjte og klaver ikke særlig bigbandagtig. Inkluderingen af solisten Marilyn Mazurs spraglede slagtøjsarsenal tilfører også nuancer, der både bidreger til eksotismer og til hurtigt at sende en hilsen til ‘Sacre’s forhistoriske plot, godt støttet af David Liebmans træfløjte, som også rammer plet i stemningen.

Dramaturgien i ‘ReWrite’ følger sin egen logik og er abstrakt i forhold til Sacre’-fortællingen om rivaliserende, hedenske stammer i urtiden og en jomfru, der danser sig til døde for at formilde guden og redde foråret. Lars Møller skaber lange spændingskurver, så man minut efter minut forbløffes over, at de kan blive ved med at komme højere op i suspense-gearet – hvilket nok er det strukturelle træk, der ligner ‘Sacre’ mest. I de sidste to satser af ‘ReWrjte’ er der en befriende humor og kækhed, der nærmer sig ironi for dog hurtigt at trække den alvorlige mine på igen.

Liveversionen begynder med en anderledes intro, som i mine ører røber forlægget for tidligt ved fra start at spille en parafrase af ‘Sacre’s karakteristiske fagottema: så klæder studieversionens mystik ‘ReWrite’ bedre. Og optageteknisk kommer det kække motiv i sidste sats bedre frem i studiet. Den energi, en livekoncert kan give, er vanskelig at reproducere studiet, så det giver god mening at have begge udgaver med på albummet.

http://klassisk.org/
http://www.dacapo-records.dk/

Aarhus Jazz Orchestra lead by Lars Møller performed excerpts of Rewrite Of Spring at Petro Jazz, Saint Petersburg.

transcipt of review in Dansih newspaper ‘Information’:

Stravinskij udsat for jazz

Per Rask Madsen, 23. oktober 2014

Det startede skidt, men smilet blev langsomt bredere, da Igor Stravinskij blev illumineret gennem en mangefarvet jazzprisme af DiamantEnsemblet og Aarhus Jazz Orchestra

Hvilken luksus er det ikke at få så mange Stravinskij-sjældenheder på samme aften. DiamantEnsemblet havde inviteret Aarhus Jazz Orchestra (AJO) til at kaste lys over Igor Stravinskij (1882-1971) og hans forhold til genrer af populært tilsnit: ragtime, tango og jazz. Det skete via fem værker af manden selv, fire af Duke Ellington, en Stravinskij-hyldest af AJO’s leder, Lars Møller, og så det løse.

Og sulten gik man ikke fra koncerten. Det skulle da lige være efter at høre hele bandleder, saxofonsolist og komponist Lars Møllers Rewrite of Spring, som vi blot fik et uddrag fra: »Spring Square« i en version arrangeret for begge aftenens orkestre. Han har begået en hyldest til Stravinskijs ballet Le Sacre du Printemps, og i det uddrag, vi fik at høre, var det den slaviske cirkeldans khorovod, som Møller elaborerede over og gjorde langt mere ved end blot at omarrangere på originalforlægget. Khorovod’en er måske også med sin stærkt akkordiske tekstur særligt velegnet til at brodere videre på, og hos Møller vandrede de karakteristiske akkorder og rytmer rundt i orkestret, muterede og udviklede sig på en helt anden måde end hos Stravinskij. Man ville ikke gå glip af et sekund af den musik.

Knasterne slebet væk

Da koncerten sluttede, sad denne anmelder med et stort smil på, men den begyndte skidt med et arrangement af Claude Debussys miniature Le Petit Négre (1909) i en version for blæserkvintet, som desværre sleb alle knasterne af den oprindelige version for klaver væk, og derefter sekunda-værket Trois Pieces Breve (1930) af Jacques Ibert. Hele 13 programpunkter gav for meget logistik, så det var en dårlig idé at have så mange korte indslag som for eksempel Debussys korte miniature og senere Stravinskijs Præludium for jazzensemble (1937).

Desto større var glæden ved at opleve den alt for sjældent opførte Septet (1953), der ikke havde noget med aftenens tema at gøre. DiamantEnsemblet formåede at holde godt sammen på dette kubistisk kantede og multifarvede værk, der dels skuer tilbage mod Stravinskij-værker som Dumbarton Oaks og Salmesymfonien, dels mod tolvtonekomponisten Anton Weberns fragmenterede stil. De syv musikere klarede sig glimrende uden dirigent, faktisk bedre end da ensemblets fremragende oboist, Max Artved, senere dirigerede sine kolleger i Tango (1940/1953) i versionen for kammerorkester, hvor de mudrede akkorder trængte til at blive lysnet og rytmerne til at blive strammet op. Ragtime for 11 instrumenter (1918) forløste ensemblet til gengæld med al dens synkoperede energi og spraglede og jazzinficerede ensembleklang selv uden sigøjnerinstrumentet cimbalom, der normalt er med.

Søren Elbo mestrede sin klarinet med en friskhed og et dagsklart lys i Ebony Concerto (1945), som Stravinskij skrev til Woody Herman og hans bigband. Orkestret ramte tempoet lige, som det skulle, og de instrumentale dialoger på kryds og tværs internt i orkestret ramte ånden perfekt med de mumlende saxofoner, staccato-trompetstød og lidt cirkusagtige indslag, der stikker hovedet frem ind imellem.

Fire sene kompositioner af Duke Ellington spillede godt op til Stravinskij. Den Grammy-nominerede Peter Jensen havde arrangeret Afro Bossa samt »Agra« (solist: Michael Olsen på barytonsax) og »Bluebird of Delhi« (solist: Johan Toftegaard på klarinet) fra Far East Suite til lejligheden, og som ekstranummer væltede de to orkestre salen med Ellingtons junglenummer »Such Sweet Thunder«.

Alle solistpræstationerne var store oplevelser musikalsk set, men det var tydeligt, at de er vant til at sidde som ’menige’ orkestermedlemmer og ikke have al fokus på sig. Så da den mere end garvede solist (m.m.) Lars Møller i sin Rewrite of Spring både betvang sin tenorsaxofon og ledte orkestret med ryggen til, blev publikum mindet om, hvilken autoritet en solist helst skal udstråle.

Stravinsky i Diamanten, DiamantEnsemblet og Aarhus Jazz Orchestra, Den Sorte Diamant i København, tirsdag

Kilde-URL: http://www.information.dk/513501